Udgivelser Akademi Forside Kontaktt

Cicero om Sokrates

... Men Sokrates brød nye baner: han hentede filosofien fra himlen ned på jorden. Han gav den plads i byerne, skaffede den indgang i hus og hjem, og stillede ubønhørligt sine medmennesker overfor spørgsmålet om den rette livsførelse og vandel, om godhed og slethed. Over hans mangfoldigt varierede samtalekunst, hans vidtspændende interesser og mægtige ånd satte Platon pietetsfuldt et mindesmærke i sit forfatterskab; og derved blev Sokrates udgangspunktet for adskillige filosofskoler, der indbyrdes afveg i indhold og methode. I valget mellem dem har jeg besluttet at gå den vej, som jeg mener er den ægte sokratiske, nemlig at holde min egen stilling tilbage, men befri andre for deres vildfarelser, og i alle filosofiske drøftelser at søge frem mod det mest sandsynlige. ... (Tusc V/10, 80, ovs. Otto Foss, Fil. Skrifter bd. 4)

... Vi kender jo allesammen historien om, hvorledes Sokrates fik sandheden at høre af fysiognomen Zopyros, der erklærede, at han kunne læse folks karakter og anlæg af deres kropsbygning, deres øjne, ansigtstræk og pande. Sokrates var dum og dorsk, erklærede han, fordi han ingen hulninger havde ved nøglebenene; dér var han lukket og tilstoppet, sagde han. Han tilføjede, at Sokrates også var kvindekær, hvorover Alkibiades skal have slået en skoggerlatter op. — ... (De fato, VI 10, ovs. Thure Hastrup, Fil. Skrifter bd. 4)

... som det fortælles om Sokrates: han var sammen med en vis Zopyros, som forstod den kunst at bedømme et menneskes karakter ud fra hans legemsbygning; og da han i en vennekreds opregnede en hel række karakterfejl hos Sokrates, blev han leet ud af de andre som ikke ville vide af nogen fejl hos ham, men Sokrates stillede sig på hans side, og erklærede at de nævnte fejl var han virkelige født med, men han havde nedkæmpet dem ved hjælp af sin fornuft. (Tusc IV/37 80, ovs. Otto Foss, Fil. Skrifter bd. 4)

B