Akademi Udgivelser Forside Kontakt

Tema: SJÆLENS FALD OG GENOPSTIGNING

Filon

Om giganterne (De Gigantibus)

... Nu er nogle af sjælene nedsteget i legemer, men andre har aldrig nedladt sig til at forene sig med nogen del af jorden. De er helliget og viet til tjeneste for Faderen og Skaberen, som plejer at benytte dem som tjenere og hjælpere, der har til opgave at drage omsorg for det dødelige menneske. De andre derimod, der stiger ned i legemet som i en strøm, bliver ofte indfanget i dens hvirvlende brusen og helt opslugt, til andre tider har de været i stand til at stemme sig op mod strømmen, at stige op til overfladen og derefter at hæve sig opad tilbage til det sted, de kom fra. Disse sidste er nu sjælene af dem, der har hengivet sig til sand filosofi; som fra først til sidst øver sig i at afdø fra livet i legemet, for at en højere eksistens, udødelig og ulegemlig og uskabt, kan blive deres lod. Men de sjæle, der er sunket ned i strømmen, er sjælene af de andre, der ikke har regnet visdom for noget. De har hengivet sig til tilfældets omskiftelige ting, hvoraf ingen har noget at gøre med det ædleste i os, sjælen eller fornuften, men alle knytter sig til denne døde ting, som vi fødtes sammen med, kroppen, eller til genstande, der er endnu mere livløse, berømmelse, rigdom, embeder og æresbevisninger og alle de andre illusioner, der ligesom lignelser eller billeder skabes ved den falske menings bedrag af dem, der aldrig har skuet den sande skønhed. (De gigantibus 12-15)

B