Akademi Udgivelser Forside Kontakt

Tema: FREMMEDGØRELSE

Filon

Menneskets udlændighed

... Enhver af os er nemlig kommet til denne verden som til en fremmed by, som vi ingen del havde i før vor fødsel, og i denne by opholder vi os blot, indtil vi har udtømt vort tilmålte spand af liv. Og der er en anden visdomslektie, vi lærer i disse ord, nemlig denne, at Guddommen alene i egentlig forstand er borger, men alle skabte væsener kun gæster og fremmede, og de, som vi kalder borgere, kaldes sådan alene ved et misbrug af sproget. Men til de viise er det en tilstrækkelig belønning, dersom de ved Guddommens side regnes for fremmede og gæster, eftersom tåben på ingen måde kan indtage en sådan rang i Guds Stad, men vi ser ham som en udstødt fra den og intet mere.
... (De cherubim 120)

... Men det er en udmærket kurs, også dersom du er havnet i denne tilstand ikke for at blive gammel og leve dit liv i den, men i følelsen af at du tilbringer dine dage i et fremmed land som gæst og evigt må søge at komme bort og vende tilbage til dine fædres land. ... (De somniis I 45)

... Ganske gode er også disse ord: „Jeg vil bringe dig tilbage til dette land.“ [Gen. 28,15]. For udmærket ville det have været, dersom fornuften kunne bevare sig for sig selv, og at den ikke havde forladt sit hjem til fordel for sansningens; men da dette nu slog fejl, er det godt, dersom den vender tilbage til sig selv igen. Måske er disse ord også en hentydning til læren om sjælens uddødelighed; for, som det blev sagt lidt tidligere, den gav afkald på sit himmelske hjemsted og kom ned i legemet som i et fremmed land. Men Faderen, som gav den fødsel, siger, at han ikke for altid vil ignorere den i dens indespærrethed, men vil vise medfølelse med den og løse dens lænker og ledsage den til frihed og sikkerhed i dens Moder-By, ... (De somniis I 180)

B