... Da vi således ser, at vore sjæle er et sted for hans usynlige indtræden, så lad os gøre dette sted så smukt, som vi kan, så det kan blive en bolig værdig for Gud....
... Hvilket hus skal ikke forberedes for Gud, kongernes konge, Herren over alt, som i sin velvillige nåde og kærlighed har nedladt sig til at besøge den skabte virkelighed og komme ned fra himlens regioner til Jordens yderste grænser for at vise vor slægt sin godhed?

[106] Dersom et sådant hus kunne blive rejst midt iblandt vor dødelige slægt, vil Jorden og alt, hvad der er på Jorden fyldes af høje forhåbninger, i forventning om de guddommelige magters nedstigning. Med love og forordninger fra Himlen vil de stige ned for at helligholde og indvie dem på Jorden i overensstemmelse med deres Faders bud. Da vil de, i dagligt liv og bordfællesskab med dydselskende sjæle, i disses indre så salighedens natur, ligesom de til den viise Abraham i Isak gav den mest fuldkomne tak for deres ophold hos ham. (De Cherubim 98 og 106)

Om drømme

... Ganske gode er også disse ord: „Jeg vil bringe dig tilbage til dette land.“ [Gen. 28,15]. For udmærket ville det have været, dersom fornuften kunne bevare sig for sig selv, og at den ikke havde forladt sit hjem til fordel for sansningens; men da dette nu slog fejl, er det godt, dersom den vender tilbage til sig selv igen. Måske er disse ord også en hentydning til læren om sjælens uddødelighed; for, som det blev sagt lidt tidligere, den gav afkald på sit himmelske hjemsted og kom ned i legemet som i et fremmed land. Men Faderen, som gav den fødsel, siger, at han ikke for altid vil ignorere den i dens indespærrethed, men vil vise medfølelse med den og løse dens lænker og ledsage den til frihed og sikkerhed i dens Moder-By, ... (De somniis I, 180)