Akademi Udgivelser Forside Kontakt

Tema: SOLEN

Filon

Hvem er arving til de guddommelige ting (Quis rerum divinarum heres)

... Fortræffeligt henviser Skriften altså til den Guds-begejstrede med ordene: „Mod solnedgangen overfaldt en ekstase ham“ (1. Mos. 15,12), idet de symbolsk kalder vores fornuft for „Sol“. For hvad fornuften er i os, det er Solen i verden; begge er lysbærere, den sidste sender et synligt lys ud i altet og den første giver os selv åndelige lysstråler ved vor opfattelse af dem. Så længe vor egen fornuft lyser og trænger ind til alle sider, idet den ligesom udgyder middagslys over hele vor sjæl, er vi i os selv og ikke besat eller indtaget af andet; men så snart den „går ned“, bliver vi helt naturligt overfaldet af en ekstase, en Gudbegejstret besathed og henrykkelse. Så snart nemlig det guddommelige lys stråler frem, går det menneskelige under; så snart det første går ned, hæver det sidste sig og går op. Dette er helt almindeligt hos profeterne. Fornuften i os fjerner sig ved den guddommelige Ånds ankomst, og den kommer igen, når denne igen går bort; for dødeligt kan efter det forordnede ikke bo sammen med udødeligt. ... (Quis rerum 263ff)

B