Udgivelser Akademi Forside Kontakt
Marcus Aurelius Antoninus (121-180), romersk kejser 161-180, stoisk filosof. — Født som Marcus Annius Verus år 121 af spansk familiei Rom som nevø til Antoninus (senere “Pius”, kejser 138-61). Blev ‘opdaget’ af Kejser Hadrian, der fik Antoninus til at adoptere ham og stedbroderen Lucius Verus. Som Marcus Aurelius Antoninus blev han i 136 gift med en datter af én af Hadrians yndlinge. Antoninus ophævede ægteskabet og gav ham i stedet i 145 sin egen datter, Faustina. Samme år blev han også medregent. — Gjorde efter Antoninus’ død adoptivbroderen Lucius Verus til medregent og gav ham sin 15-årige datter til hustru. — Problemerne som regent: Partherne rustede mod Rom — Lucius gik mod dem uden succes, derefter Avidius Cassius statholder over Asia. — Germaner-indfald i nord og krig fra 167 til 175, derefter mellemspil med Cassius-sammensværgelse, som Faustina måske var med i. Cassius dræbes, og Faustina dør kort efter af ukendt årsag. — Drog igen i felten august 177 og døde i marts 180. — Kildeskrifter: En nogenlunde bevaret biografi af Julius Capitolinus under Diocletian, som beundrede M.A. - Skribenter som Marius Maximus og Dion Cassius meget positive. — Xyphilin. — Renan: “Hans visdom var absolut, det vil sige, at hans lede var grænseløs.”.

Marcus Aurelius: Tanker til sig selv, ved K.G. Brøndsted, 1929, 5. udg. Haase 1964
Marcus Aurelius: Selbstbetrachtungen, ed. Wilhelm Capelle, 1932, Kröner 12. Aufl. 1973
TEMA:

Marcus Aurelius

Dit Jeg
Dette, hvad det nu er, som kaldes mit “Jeg”, — tre ting er det: noget kød, noget åndedræt og så den herskende fornuft. ...
Noget kød; ikke sandt, er det andet end foragt værd? Ækelt blodigt stof, nogle knogler, noget trevlevæv, en sammenfiltring af sener og årer. — Så det andet, åndedraget, se rigtigt hvad det er: luft er det, vind, og det altid forskellig vind, prustet ud, atter snøftet ind, ud, ind, hvert sekund. — Men så er der det tredje, det eneste vigtige, det som skal herske. Det tredje i dig er altså den herskende fornuft.
Betænk nu: — Du er gammel, lad den derfor ikke længere være en slave og trækkes hid og did af selviske lyster, og lade sig ophidse over det af skæbnen bestemte eller over din nuværende tilstand eller jamre over det kommende. (Tanker til sig selv, II,2)

B