... Jeg tvivler ikke på, at Platon havde lært de steder fra Faidros, som Celsus anfører, af nogle Hebræere, eller at han, som mange beretter, endvidere også selv læste profeternes skrifter og derefter affattede de sætninger, der lyder således:
„Og dette sted over himlen har hidtil ingen jordisk digter lovprist eller vil nogen sinde komme til at lovprise efter fortjeneste” osv. Samme sted kan man også læse: „På dette sted dvæler den væren, som ikke har farve, ikke form, som ikke kan berøres, men dog er tilværelsens inderste væren, kun anskuelig for fornuften alene, den ledende og styrende del af sjælen, den væren, som er genstand for det, vi kalder sand erkendelse.” [Faidros 247]
Med netop disse skrifter af profeterne var vor Paulus fortrolig, og også han længtes efter de overjordiske og „overhimmelske” ting ... (Contra Celsos VI 19)