Udgivelser Akademi Forside Kontakt

Romantik

Romantikken har sit udspring i Tyskland, hvor den gennemgik en række faser, af hvilke især den første bølge må tilkendes en vigtig plads i filosofiens historie. Dens kerne udgjordes af teologen Schleiermacher og litteraten Friedrich Schlegel, der en tid boede sammen i Berlin, desuden digterfilosoffen og naturvidenskabsmanden Friedrich von Hardenberg (Novalis), som Schlegel sluttede nært venskab med i Leipzig, og filosoffen Schelling, der også forsøgte sig i det mere poetiske og i 1803 også blev svoger til Schlegel (Schelling overtog sin Caroline fra Schlegels bror, August Wilhelm).

I denne kreds, der i Jena samlede sig omkring Goethe, hentede nordmanden Henrik Steffens på en Tysklandsrejse omkring 1800 en afgørende inspiration. Den bragte han i 1802 til Danmark, hvor han ikke kun inspirerede Oehlenschläger til "Guldhornene", men i ikke ringe grad også Grundtvig, Mynster og senere endog Kierkegaard.

Romantikkens faser ifølge Paul Kluckhohn: Das Ideengut der deutschen Romantik, 5. Aufl. 1966:

1. Den tidlige romantik, ca. 1797-1804.

2. Den yngre romantik, også til tider kaldt højromantikken, ca. 1804-1815 med tyngdepunkt i Heidelberg og navne som Arnim, Brentano, Görres, Werner, Kleist, Adam Müller og Schubert.

3. Senromantikken med et udpræget katolsk præg og tyngdepunkter i Metternichs reaktionære Wien, hvor Friedrich Schlegel fandt sin plads, og München, hvor bl.a. Schelling virkede sammen med Baader og Görres.

Se evt. også: Idealisme

B