Udgivelser Akademi Forside Kontakt

Den tyske idealisme

Begrebet 'den tyske idealisme' er især blevet anvendt til betegnelse af den efter-kantske generation i filosofien, dvs. trekløveret Hölderlin-Hegel-Schelling, der som teologistuderende i 1790-91 boede på samme værelse i "Tübinger Stift".

I idehistorisk perspektiv må dette dog ses i en videre sammenhæng, frem for alt med Kant som det store skelsættende udgangspunkt.

Men lige så vigtigt er det, at de to store digter-filosoffer, Goethe og Schiller, begge havde deres kantiske periode og hver for sig - og som par - var en uvurderlig forudsætning for hele den yngre generation.

Centrum for den grundlæggende fase i hele bevægelsen var ikke for ingenting Jena - hvis universitet Goethe havde ansvaret for, og hvor Schiller var professor. Tysklands ry som "digternes og tænkernes land" lagde de to grunden til! Bl.a. også ved at kalde den kontroversielle filosof Fichte til universitetet i Jena.

At der blandt digterne og tænkerne i Tyskland på denne tid også var en teolog, der oversatte hele Platon til tysk for første gang, nemlig F.D.E. Schleiermacher, hører i høj grad med i billedet. Han boede en tid sammen med litteraturkritikeren Friedrich Schlegel, der igen var nær ven med Friedrich von Hardenberg (Novalis) - og de tre samt filosoffen Schelling udgjorde kernen i den tyske "romantiks" første gennembrud.

Se også:
Goethe
Schiller
Fichte

B