Tema: DØD, AFDØEN

Tanken, at filosofien er en forberedelse eller indøvelse i døden, sættes ind i verden af Platon med dialogen "Faidon". Den bliver her fremsat af Sokrates, som forstår sig selv og sin "filosofi" som den egentlige virkeliggørelse af de tidligere "mysterier", dvs. den "orfiske" forløsningstænkning, der siden 500-tallet havde spillet en vigtig rolle i det græske åndsliv.

Efter alt at dømme må tanken også tilskrives Sokrates som en yderste konsekvens af hans bekendte "behovløshed"; til gengæld kan der ikke være tvivl om, at han intet har med dialogens afsluttende myte at gøre, hvori Platon selv lader et helt andet synspunkt komme til udtryk.