Akademi Udgivelser Forside Kontakt

Tema: FORUNDRING

At filosofien begynder med forundring, høres ofte, i reglen med henvisning til Aristoteles og med betoning af nysgerrigheds-aspektet i forb. m. teoretisk videnskab i Aristoteles’ forstand eller med tanke på en videnskab, hvis mål er den praktisk-nyttige naturbeherskelse. Tanken har Aristoteles dog fra Platon („Theaitetos“ 155d), ligesom han også benytter Platons begreb for ‘at undre sig’, nemlig ‘thaumázein’, — og det betyder vel at mærke ikke blot at studse, undres, men også ‘beundre, højagte, ære’.

Dette sidste aspekt er af fundamental betydning hos Platon, ligesom det allerede var tilfældet for den første blandt filosofferne, Thales fra Milet:

„Som udtalelser af ham kendes følgende: Det ældste af alle væsener er Gud, den ikke-fødte; det skønneste er Verden [kosmos], Guds værk; det største er Rummet, det altomfattende; det hurtigste er Fornuften [nous], den alt gennemtrængende; det stærkeste er Nødvendigheden, den alt beherskende; det viiseste er Tiden, den alt opfindende. (Diog. Laërt. I 27-35)

Om temaet:
Schopenhauer
Se evt. også:
Filosofi
Kosmos

B