Udgivelser Akademi Forside Kontakt

Tema: GENFØDSEL

Med Xenofanes som hjemmelsmand fortælles følgende anekdote om Pythagoras:

Xenofanes bekræfter angivelsen af, at han [Pythagoras] havde været forskellige personer på forskellige tidspunkter, nemlig i sin Elegi, der begynder således:
Nu andre tanker, en anden vej jeg viser
Hvad han siger om ham, er dette.
Og det hedder sig, at da han [Pythagoras] engang gik forbi, hvor en lille hund blev mishandlet, havde han fået medfølelse med den og udtalt disse ord: „Hold op med at slå! Det er jo sjælen af en ven af mig, som jeg genkendte, da jeg hørte dens stemme.“ (Diog. Laert. 8,37)

Dette er det første spor af den vestlige udgave af forestillingen om 'genfødsel' eller 'reinkarnation'. Hvad angår Pythagoras, er overleveringen meget usikker, men hos Empedokles kommer forestillingen klart til udtryk, og Empedokles er da også blandt dem, Platon selv henviser til i den fase, hvor genfødsels-ideen blev aktuel for ham (fra og med Menon).

Platon overtager

Om temaet:
Platon
Goethe
Kierkegaard
Se evt. også:

B