Akademi Udgivelser Forside Kontakt

Tema: NATUREN

Begrebet om "naturen", som det har gjort sig gældende i vor vestlige kultur, har frem for alt sit grundlag hos Platon:

Det er især gennem forestillingen i Timaios om en kvindelig modpart til den mandlige skabergud (Demiurgen), der tager imod hans skabende impuls i form af "ideen" og bringer denne til eksistens i materiel form. Denne kvindelige instans har ikke noget navn, men kaldes af Platon "beholderen og ligesom fostermoderen for alt tilblivende" (Tim. 49a).

Af uoverskuelig betydning for vor vestlige kulturs billede af naturen er dog også grundtanken i Platons Symposion om kærligheden (eros), der gennemtrænger hele den givne virkelighed, hvor den er grundlaget for livet i alle dets former, både lavere og højere. - Denne tanke lader Platon fremsætte af den kloge kvinde, Diotima, som f.eks. Nietzsche omtaler som en person, "naturens stemme taler ud af" (Notits 1871, KSA 7,145).

Se evt. også:
Verdenssjæl
Om temaet:
Platon
Herder
Fichte
Hegel
Schelling
Nietzsche

B