Udgivelser Akademi Forside Kontakt

Tema: NEDSTIGNING

Karakteristisk for de typiske „midte-filosoffer“ i Platons følge er det, at de nok opererer med en opstigning, som mennesket skal foretage fra noget lavere til noget højere, men at denne bevægelse ikke står alene. Den efterfølges af en nedstigning.

Motivet kan også anskues som en bevægelse mod „midten“, der efterfølgende fører til en bevægelse bort fra midten, dvs. udad imod periferien.

Temaets udspring findes i Platons dialog „Staten“, hvor det i det berømte „hule-billede“ handler om muligheden for en opstigning fra den hule, menneskene i første omgang tænkes at befinde sig i, op til lyset i „den sande verden“.
Dette havde Platon tidligere været inde på, nemlig i dialogen „Faidon“, hvor opstigningen afsluttedes med sjælens eksistens sammen med guderne til evig tid i en eksistensform uden legeme. I „Staten“ derimod får dette en ny drejning, idet det efter den vellykkede opstigning forlyder, at nu går vejen tilbage — ned i hulen igen.
Denne efterfølgende „nedstigning“ kan man se som et kendetegn på „midte-filosofferne“ til forskel fra andre typer af filosoffer, f.eks. „teoretikeren“ Aristoteles, der antager en entydig opstigning til et toppunkt, hvorfra tænkeren ikke igen skal stige ned.
Til forskel fra „midte-tænkningen med dens dobbeltbevægelse finder man således her en entydig bevægelse opad og en dertil hørende forestilling om et „hierarkisk“ system med en statisk fordeling af højt og lavt.

Om temaet:
Paulus
Origenes
Cusanus
Schiller
Hölderlin
Kierkegaard
Nietzsche
Se evt. også:

B