Akademi Udgivelser Forside Kontakt

Tema:

SJÆLENS FALD OG GENOPSTIGNING

Temaet anslås med Platons inddragelse af Orficismens tanke om legemet som sjælens fængsel i dialogerne Faidon og Faidros. Et mellemled mellem Platon og de store forløsningsreligioners udfoldelse af motivet er den i dag ikke så kendte Poseidonios.

Poseidonios
Ca. 60 f.Kr., cit. Helms. Fra tanke til mystik, s. 102
... Alle sjæle udgår oprindelig fra den guddommelige himmel, og som Platon har lært, stiger de ned i legemerne, men nedstigningen sker gennem de forskellige himmelsfærer, og i hver sfære knytter sig en „timelig“ lidenskab eller karakteregenskab til dem, ved Saturn dovenskaben, ved Jupiter ærgerrigheden, ved Mars vredagtighed og stridslyst, ved Solen de intellektuelle evner, ved Venus det erotiske begær, ved Merkur begæret efter rigdom og i Månesfæren den hele elementære livsenergi. Under denne nedstigning glemmeR da sjælen sin oprindelige renhed og besmittes af de jordiske egenskaber. Omvendt aflægges alle disse under opstigningen efter døden, og de ædleste sjæle når helt igennem til den oprindelige renhed og salighed i den ottende himmel.

Om temaet:
Se evt. også:

*

Sjælenes vej op ad himmelstigen, ms. 12. årh.

B