Kierkegaard Udgivelser Akademi Forside Kontakt

Kierkegaard og hans mor: Anmeldelse

Præsteforeningens blad nr. 49, 7. dec. 2007

"Indsmugling af ny teologi i Kierkegaard!"
Replik til Ole Buchardt Olesens anmeldelse af min bog ‘Kierkegaard og hans mor’ d. 23. nov.
af Preben Lilhav

I sin eksemplarisk grundige og velvillige anmeldelse har OBO ingen konkrete indvendinger mod min bogs anliggende, men forholder sig alligevel skeptisk, nemlig fordi jeg — ifølge OBO — ikke respekterer SK’s brug af pseudonymer. Det mener jeg nu nok, jeg gør, men det er tydeligvis heller ikke OBO’s vigtigste anke. Han frygter nemlig, at jeg har fejllæst ‘Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift’, enten af „blindhed for teologien“ eller fordi jeg er ude på at „indsmugle en hel ny kristendom i det kierkegaardske forfatterskab“.
Nu er jeg så nødt til at fortælle OBO, hvad han godt véd, nemlig at ‘Efterskriften’ fra 1846 ikke er en bog af Kierkegaard, men af en vis ‘Johannes Climacus’, som er „humorist“ og erklæret ikke-kristen. Han udfolder heller ikke nogen teologi, men tumler blot med et eksperiment (opstillet i ‘Philosophiske Smuler’ fra 1844), der består i forsøgsvis at forlade „det socratiske“, dvs. en religiøsitet, der finder det guddommelige og frelsende i menneskets eget indre („Religiøsiteten A“), for i stedet (forsøgsvist) at antage en anden religiøsitet, der finder det frelsende i noget, der kommer til mennesket udefra („Religiøsiteten B“ eller „Paradox-Religiøsiteten“).
Men efter ‘Afsl. uv. Efterskrift’ hører man intet mere til ‘Johannes Climacus’; til gengæld udgiver ‘S. Kierkegaard’ året efter to bøger, hvori der intet er om „Paradox-Religiøsitet“. Derimod finder man i ‘Kjerlighedens Gjerninger’ fra 1847 en bestemmelse af ‘Gud’ som en magt, der ganske vist skjuler sig i et utilnærmeligt lys, men bestemt ikke er ‘paradoks’: Denne magt kundgør sig ‘ganske naturligt’ i menneskets eget indre, i ‘Kærligheden’.
„Kjerlighedens skjulte Liv er i det Inderste, uudgrundeligt, og da igjen i et uudgrundeligt Sammenhæng med hele Tilværelsen. Som den stille Søe grunder dybt i de skjulte Kildevæld, hvilke intet Øie saae, saaledes grunder et Menneskes Kjerlighed endnu dybere, i Guds Kjerlighed.“
For at denne kærlighed kan komme til udfoldelse, kræves det ganske vist, at det selv-kærlige Jeg „skaffer sig selv til side“, men det hørte også netop med til ‘Johannes Climacus’s bestemmelse af „Religiøsiteten A“. Den behøver man ikke „indsmugle“ hos Kierkegaard, da den er der både før og efter eksperimentet med ‘Johannes Climacus’; men har OBO ikke selv et problem med denne forfatters ‘teologi’, som han vil gøre til Kierkegaards?

192 s., 188 kr.

Spørg hos boghandleren

eller bestil her

(portofri levering):

*

B