

Goethes FAUST
Ny, revideret og forøget udgave af Preben Lilhavs redaktion af Goethes FAUST fra 2000. Illustrationsmaterialet er blevet beriget fra den sjældne "Hundertjahrs Ausgabe" ed. Edwin Redslob / Max von Boehn, Berlin 1932, og bogen har fået et nyt og detaljeret register - samt ikke mindst et nyt efterskrift om "Goethes Faust og Goethes kristendom".

Omslagstekst:
Knap havde den 24-årige Goethe med romanen „Den unge Werthers lidelser“ (1774) fået afreageret sin ulykkelige kærlighed til „Lotte“ fra Wetzlar, før han kastede sig over sit yndlingstema, legenden om Faust. — Et halvt århundrede senere tog han projektet frem for sidste gang, inden han efter seks års syslen med det, som 82-årig pakkede det bort til eftertiden.
Et langt livs visdom blev nedlagt i dette værk, i lag efter lag, og de første scener fra ungdomstiden står friske og urørte tilbage i deres lidenskabelige „Sturm und Drang“ og danner en forunderlig baggrund for den sidste halvdels afklarede og dog så uudgrundelige besindighed.
Et monument over et digterliv i ét stykke og et værk uden sidestykke i verdenslitteraturen.
"Mesterværk"!
Anmeldelse:
"Preben Lilhav har gjort en mesterlig oversættelse af Goethes FAUST i udvalg – illustreret, rigt kommenteret og med et indsigtsfuldt efterord. ...
Der er ingen tvivl: dette mesterværk må besmykke enhver litteraturelskers reol. Og det skal læses og læses bestandigt!"
Troels Krarup,
www.litteraturnu.dk marts 2009
*
Goethes Faust, 2. udg. 2008
4. oplag 2013
288 s., 188 kr.
*
B