Udgivelser Forside Kontakt

436 s., 248 kr.

Få den hos boghandleren

eller bestil her:

478 s., 188 kr.

Portofri levering, 10 % rabat ved køb af to bøger, 15 % ved køb af tre og 20 % ved køb af alle fire bind i serien.

*

Til seriens næste bind

Ebog-version

Nietzsche i fire bind

Den unge Nietzsche - og Platons kærlighedstanke
En tekstmontage til Nietzsches udvikling 1844-1876
fra værker, notesbøger, breve m.m.
2. forøgede og reviderede udgave.

„Begyndelsen til noget stort“ - skrev pressen, da den første udgave af det foreliggende udvalg udkom for ti år siden, men det var egentlig på ingen måde intentionen fra udgiverens side. Projektet var i realiteten ret uambitiøst, og formålet var i første række blot at etablere en tekstsamling til brug for min undervisning ved Folkeuniversitetet, men samtidig havde jeg dog også det sigte at gøre opmærksom på den betydning, Platon og Goethe har hos Nietzsche. Dette forhold fandt jeg ikke bare undervurderet i Nietzsche-litteraturen, men nærmest fraværende. Mit sigte var altså at gøre opmærksom på dette, men på ingen måde at gøre forbindelsen med Platon og Goethe til det eneste og altafgørende. I dag må jeg tværtimod erkende, at jeg dengang undervurderede forholdets betydning.

Den nu påbegyndte nyudgivelse af projektet er da også anderledes ambitiøs.Intentionen er ikke bare at fremlægge en brugbar udgave af Nietzsche i overkommeligt udvalg, men samtidig at præsentere ham i en fortolkningsramme, der lader sig gennemføre fra først til sidst i forfatterskabet.Nietzsches tænkning og forfatterskab udfolder sig i det væsentlige på baggrund af Platons forestillinger om filosofiens væsen og filosoffens opgave, som de kom til udtryk i dialogerne „Symposion“ og „Staten“. - At Nietzsche så på den anden side vendte sig radikalt mod den Platon, der i de tidligere dialoger, „Faidon“ og „Faidros“ havde skabt forestillingen om en art selvstændig "ideverden" bag ved eller oven over den synlige verden, ændrer ikke ved dette - men har til gengæld nok været årsagen til den i Nietzsche-litteraturen manglende forståelse for den positive side af Platon-forholdet.

Udgavens inddeling

I den første udgave af Den unge Nietzsche fra 2001 valgte jeg i første omgang at følge en tredeling af Nietzsches udvikling, der har været, om ikke herskende, så i hvert fald gængs siden den første bog om Nietzsches udvikling, nemlig Lou Andreas-Salomés fra 1894. — Under forberedelsen af andet bind i min serie mente jeg dog at måtte anerkende den udbredte opfattelse (bl.a. repræsenteret af Jaspers), der antager et brud i Nietzsches udvikling omkring midten af hans bane, nemlig i 1880-81. Dette førte til, at jeg — på trods af mange betænkeligheder — valgte at dele Nietzsches „mellemste“ periode i to og forøge antallet af bind i min udgivelse fra tre til fire.
Når udgivelsen efter det andet bind alligevel gik i stå, skyldtes det bl.a., at jeg i det videre arbejde med den senere Nietzsche kom i tvivl om betydningen af det nævnte brud, der skulle finde sted i 1881. Det er markeret ved Nietzsches indførelse af figuren „Zarathustra“, men frem for alt ved hans tanke om „den evige genkomst“. Den måde, denne tanke — efter Nietzsches egen fremstilling — fremkom i ham og så at sige blev en fix ide, har mange tolket som et forvarsel om, eller begyndende symptom på den sindssyge, han notorisk blev ramt af godt syv år senere. Dette skulle indebære, at Nietzsches tankeudvikling fra dette tidspunkt så at sige blev „inficeret“ af den sygdom, der senere ramte ham, og at udviklingen herefter nærmest må forstås som en forfaldsproces, der ender i undergangen.
Dette mener jeg i dag at måtte anse som et uholdbart synspunkt. Over for det står bl.a. den kendsgerning, at udviklingen i Nietzsches værker på ingen måde afspejler en sådan proces; derimod udgør de to værker, Hinsides godt og ondt og Til moralens genealogi fra hhv. 1886 og 1887 et højdepunkt i Nietzsches udvikling, hvor han er helt på toppen af sin intellektuelle formåen. — Og hvordan skal man forstå det, at disse værker, der udkom efter Således talte Zarathustra fra 1883-85, tager trådene op fra det tidligere forfatterskab, omtrent som om der ikke var kommet nogen Zarathustra i mellemtiden? —
Resultatet, jeg for min del er kommet til i de forløbne år, er nu, at jeg ikke finder det forståelsesfremmende at lægge et skel i Nietzsches udviklingsgang i 1881, og at jeg må anse min deling af den seksårige periode som „fri ånd“ som en fejltagelse.
Jeg finder dog fortsat opdelingen i fire faser som bedst egnet til at forstå og beskrive Nietzsches udviklingsgang, idet jeg mener, man bør lægge en større vægt på det, man kan kalde „Nietzsches nedstigning“, end det er sket hidtil. Denne fase i Nietzsches liv er domineret af den såkaldte „Lou-affære“, der danner baggrunden for tilblivelsen af det helt særegne værk om Zarathustra, og hele dette dramatiske forløb kan med fordel betragtes i sammenhæng og adskilt fra det øvrige forfatterskab.
Den genoptagne udgivelse vil således nu få denne form:

1. Den unge Nietzsche (1872-1876)
2. Nietzsche, den frie ånd (1876-1882)
3. Nietzsches nedstigning (1882-1885)
4. Den sene Nietzsche (1886-1889)

Udgivelsen i dens nye form vil efter planen være tilendebragt i foråret 2013.

B