Udgivelser Ebøger Forside Kontakt

Den unge Platon

og den sande Sokrates

Platon i hans udvikling, 1. del

Bogen er blevet til på grundlag af min tidligere Platon og Sokrates fra 2012 med henblik på at skulle forsvares for den filosofiske doktorgrad. Dens tese er således blevet opstrammet, samtidig med at noget er blevet fjernet, og nyt er blevet tilføjet. Bogen er naturligvis også blevet gennemredigeret, og den er i realiteten en helt ny bog.

Som nævnt havde jeg håbet at få mulighed for at forsvare min tese offentligt, men denne mulighed er blevet mig nægtet på grundlag af en faglig bedømmelse af Professor Hans-Jørgen Schanz. — Nu repræsenterer Schanz tilfældigvis netop selv den fortolkningstradition, der er temaet for min afhandling, og som jeg anfægter, og da Schanz efter min mening ikke har tilstrækkeligt, for ikke at sige intet grundlag for sin afvisning, og da jeg ikke har nogen ankemulighed, har jeg fundet det sagligt velanbragt at tilføje hans faglige bedømmelse til afhandlingen sammen med mine kommentarer.

*

Tidligere i dette efterår udgav jeg bogen Platon og „Den evige filosofi“, der udgør 2. og sidste del af projektet Platon i hans udvikling, og dette tobindsværk udgør dermed den mest omfattende fremstilling af Platon, der foreligger på dansk.

Her følger forordet til 1. del:

Den følgende undersøgelse fremlagde jeg i sin første form i 2012 med bogen Platon og Sokrates, på hvis omslag man kunne læse, at der var tale om et „opgør med en myte“.
Den modtagelse, bogen fik, var dog højst tankevækkende. Den blev anmeldt i Weekendavisen (17-02-12) og i tidsskriftet Logos (Nr. 1, 2013), og i begge tilfælde med afvisning af, at bogens kritiske undersøgelse af forholdet mellem Platon og Sokrates skulle udgøre nogen nyhed. — Det ene sted blev det hævdet, at Gadamer har foretaget noget lignende, og det andet sted, at Sløk skulle have gjort det, men hvor det skulle være, kunne man dog ikke oplyse nærmere. Begge steder henviste man desuden også til journalisten I.F. Stone’s Retssagen mod Sokrates, som ganske vist er kritisk over for Sokrates, men elle
rs ganske traditionelt og ukritisk behandler Sokrates og Platon som parthavere i samme sag.

Den hjemlige fagekspertise reagerede overhovedet ikke på bogen, hvilket for mig naturligvis var utilfredsstillende, så jeg indleverede i februar d.å. denne opstrammede version af bogen til Aarhus Universitet til bedømmelse med henblik på at forsvare den for den filosofiske doktorgrad.
Denne bedømmelse har jeg nu modtaget, nemlig af professor i idehistorie Hans-Jørgen Schanz, og jeg har med tilfredshed noteret mig, at han i hvert fald anerkender originaliteten af mit arbejde — „det udkaster en tolkning, som ikke før er set og gennemfører denne tolkning med stor konsekvens“ (se Appendix, s. 4, afsnit 3).
Ikke desto mindre afviser Schanz min afhandling, bl.a. med den begrundelse, at jeg vil gennemføre mit synspunkt „med vold og magt“, og at jeg ikke tager hensyn til andre „synspunkter og tolkninger“ (s. 2, afsnit 3).
Nu hævder jeg do på ingen måde at have den eneste sande forståelse af Platon; og opgaven, jeg har sat mig, er ikke at præsentere de foreliggende positioner i denne henseende. Det er derimod påstanden, at den herskende forståelse af forholdet mellem Platon og Sokrates er uden grundlag, dvs. en „myte“ — og denne forståelsestradition præsenterer jeg udførligt i indledningen.
Forsvare den kan jeg dog naturligvis ikke, samtidig med at jeg angriber den; men nu forholder det sig sådan, at Schanz selv hører til dem, der forfægter myten, nemlig med sin bog Platon fra 2003, Bogen er ganske vist et lille og uprætentiøst produkt, som jeg ikke så grund til at forholde mig til i min afhandling, men den er et skoleeksempel på, hvordan myten om Platon og Sokrates helt kritikløst bliver kolporteret videre, og jeg har derfor i gennemgangen af Platon-fortolkere tilføjet Schanz med et relevant citat (nf. s. 30).
Jeg har desuden ment det på sin plads at lade Schanz få lov at forsvare den herskende myte over for min kritik og gengiver derfor hans bedømmelse i bogens Appendix. Det giver mig samtidig anledning til nogle uddybende og præciserende kommentarer, således at afhandlingen med dette får tilført en helt aktuel dimension.

Afhandlingen i det følgende er stort set identisk med den, Schanz havde til bedømmelse, bortset fra at jeg har fjernet afsnittet om dialogen Protagoras, som jeg i stedet behandler i min nye bog, Platon og „Den evige filosofi“.

294 s., 248 kr.

Ved samlet køb af Bd. 1 og 2:

398,00 kr

Få den hos boghandleren

eller bestil her:

Portofri levering.

Se evt. også:

Platon og "Den evige filosofi"

Platon i hans udvikling 2. del

*

Om

Platon og Sokrates
2012

skrev Weekendavisen 17-02-2012:

*
„Lilhav demonstrerer et suverænt godt kendskab til Platons forfatterskab,
... en talentfuld formidler, der skriver beundringsværdigt enkelt om et svært stof.“



B