Udgivelser Forside

    Kierkegaards valg

    Forlaget Sicana, 2003

Med denne bog sættes et fundamentalt spørgsmålstegn ved hele den hidtidige Kierkegaard-forskning. Den har i det store hele forsøgt sig ad to veje, hvoraf den ene del har ønsket at bringe Kierkegaard i pagt med den etablerede form for kristen Guds-tro, medens den anden har villet forstå Kierkegaard uden om begrebet Gud. - "Kierkegaards valg" vil imidlertid ikke vælge mellem disse alternativer, men derimod vise, at ingen af dem er tilstrækkelige.

En Kierkegaard uden temaet 'Gud' er ingen Kierkegaard, - men lige så sikkert er det også, at begrebet 'Gud' fra første færd for den unge Kierkegaard bestemt ikke bare betød det, som omgivelserne forstod ved dette ord. Nærmere var det et problem og en anfægtelse, - ja endog oplevelsen af 'Guds død' spillede med i den unge Kierkegaards intense indre drama.

Denne tilgang til vor store forfatter er ny, og den fører da også til egne, som Kierkegaard-litteraturen hidtil ikke har haft megen interesse for, - nemlig via den unge Kierkegaards lidenskab for 'Faust'-skikkelsen til hele den tradition, der fører fra Platon til Goethe, herunder de fremtrædende repræsentanter for denne tradition i Kierkegaards nære omgivelser: - H.C. Ørsted, F.C. Sibbern og Poul Møller.

Det er pionerarbejde, der her er tale om, og undersøgelsen vil gå grundigt frem. Den når da også i denne omgang kun fra de store spørgsmål ved det kierkegaardske forfatterskabs begyndelse (med journalerne i efteråret 1834) til den (tilsyneladende) fallerede teologs første optræden på den offentlige arena i foråret 1836 og det skelsættende møde med Goethes store "dannelses"-tanke i romanen "Wilhelm Meisters læreår".

    • Fra bogens indledning:

... Aksen gennem historien fra Platon til Goethe er der ikke mange, der har haft blik eller interesse for, og når denne sammenhæng for mig selv tidligt blev en selvfølgelighed, har Kierkegaard uden tvivl en del af ansvaret herfor. Siden starten på min udgivelsesrække om 'Goethe/Platon-traditionen' har jeg da også set frem til at kunne tildele ham sin plads i denne sammenhæng.
        Det var oprindelig min plan, at undersøgelsen skulle nå helt frem til Enten-Eller, men denne forventning har jeg gradvis måttet nedskrive. Jeg er mig meget bevidst om, hvilken opgave det er, jeg har givet mig i kast med, og jeg har derfor valgt at tage ét, og ikke for stort skridt ad gangen. Der vil i et arbejde som dette uundgåeligt være større eller mindre ting, der undervejs skal justeres, og jeg har fundet det altafgørende at få lagt en solid grund og få fat i det centrale, der - ligesom det 'archimediske' punkt, som Kierkegaard søgte efter som grundlag for sit liv - får tingene til at hænge organisk sammen. At få alt med i en undersøgelse som denne er naturligvis umuligt; men man kan håbe på at få lagt an på en måde, så man åbner for de rigtige perspektiver at arbejde videre mod.
        Hvad der tidligt gjorde det klart for mig, at jeg måtte opgive at nå frem til Enten-Eller i ét skridt, var bl.a. et aspekt, jeg slet ikke havde forudset. Det var det lys, undersøgelsen viste sig at måtte rette på skikkelser som H.C. Ørsted. F.C. Sibbern og Poul Martin Møller. De trådte ind i billedet med en vægt, jeg ikke havde forudset ved arbejdets begyndelse, - men på en måde, som for mig selv har været et lige så berigende som overraskende moment. Jeg håber, det er lykkedes mig at honorere dette ved at forøge den belysning, disse centrale personligheder i vor guldalder fortjener. I forhold til Kierkegaard finder jeg deres rolle specielt vigtig for at få ham sat i et korrekt lys i forholdet til J.L. Heiberg og dennes store mester fra syd, filosoffen G.W.F. Hegel, - hvis rolle i Kierkegaards univers forekommer ikke så lidt overspillet.
        At jeg ikke bare har måttet opgive at nå frem til Enten-Eller i denne omgang, men også til Om Begrebet Ironi, har dog givet mig visse bekymringer. Det har bl.a. betydet, at den foreliggende første del af undersøgelsen - som nødvendigvis må handle en del om Platon - ikke engang når frem til det tidspunkt i Kierkegaards udvikling, hvor han selv bliver sig sin store gæld til Platon fuldt bevidst. Skulle derfor én og anden læser irriteres over at måtte høre så meget om Platon i en fase, hvor denne slet ikke nævnes direkte hos Kierkegaard, så må jeg benytte mig af den undskyldning, Kierkegaard selv følte sig nødsaget til at give bedømmelsesudvalget, der skulle vurdere Om Begrebet Ironi. Et godt stykke inde i bogen skriver han nemlig, at han godt forstår, at læseren utålmodigt har ventet på, at Xenofon kunne blive overstået, så Platon endelig kunne komme på tale, da han selv i højeste grad har det på samme måde. Han bekender endog sin egen "maaske lidt ungdommelige Forliebelse i Plato", - og denne kærlighed må han da også have luft for nu:

    ... Og i Sandhed denne Længsel var i min Sjæl, men den blev visselig ikke mindre under Læsningen af Xenophon. Min Recensent! jeg beder Dig, blot eet Punctum, een uskyldig Parenthes, for at give min Tak Luft, min Tak for den Husvalelse, jeg fandt ved Læsningen af Plato. ...


I øvrigt håber jeg, min undersøgelse kan tale for sig selv og godtgøre det berettigede i at bringe dette nye synspunkt ind i den Kierkegaard-litteratur, som kunne synes at være kompliceret nok endda. Men hvem véd, måske kunne tilkomsten af en ny synsvinkel hjælpe med til at bringe stivnede fronter i opløsning og ny bevægelse.
        Da min undersøgelse i så udpræget grad går sin egen vej i forhold til traditionerne i Kierkegaard-forskningen, har det været vanskeligt at relatere fremstillingen direkte til denne undervejs. Hvad jeg har fundet på sin plads at anføre til diskussionen, vil man finde i noterne, - med en undtagelse i indledningskapitlet. Her viste det sig, at min tilgangsvinkel førte direkte ind i ét af Kierkegaard-litteraturens helt store brændpunkter, nemlig problemet 'den store jordrystelse', hvilket gjorde det nødvendigt at inddrage forskningshistorien i fremstillingen.
        Forhåbentlig vil denne start alligevel lokke såvel 'almindelig læsere som kendere til at følge undersøgelsen videre derfra. Og forhåbentlig vil man ikke blive skuffet. ...

Til sidens top

Anmeldelser

222 sider,  pris 188,00 kr

Fås hos boghandleren

eller bestil her

(portofri levering):

*

B